CASA:UNA
Dansk ejendomsmægler på Costa del Sol, Costa Blanca & Mallorca
Tlf. +34 951 100 210
EnglishSvenskaDanskEspañolDutch


Forsiden
HOT!
Nye - salg
Nye - leje
Sælg
Kontakt os
Costa del Sol apartment for sale
Villa for sale in Malaga
Marbella
Fuengirola - Mijas
Benalmadena
Marbella Øst
Vest for Marbella
Malaga
Øst for Malaga




Hjælp mod brystkræft


Hjælp til bekæmpelse mod brystkræft. Oktober er international brystkræftmåned
Show you care - think pink

Kære alle,

Oktober er international brystkræftmåned, og det har vi tænkt os at markere med en lang række tiltag og events, der i samarbejde med vore læsere og annoncører skal resultere i et stort økonomisk bidrag til brystkræftforskningen her i Málaga provinsen.

Og hvorfor så lige brystkræft?, når der er så mange andre kræftformer, som er frygtelige og lidelsesfulde for både patienter og deres pårørende.
Fordi brystkræft er den mest frekvente kræftform blandt kvinder i Spanien - og sygdommen er i kraftig vækst. I Spanien stilles diagnosen hos ca. 16.000 kvinder om året, og i risikogruppen er 1 ud af 8 kvinder. Brystkræft rammer bredt; unge og gamle kvinder, tykke og tynde kvinder, lyse og mørke kvinder, glade og vrede kvinder + alle dem, der befinder sig derimellem. Rent faktisk bliver de kvinder, der rammes, yngre og yngre, og der kommer flere og flere af dem. 
Det er ikke en pensionistsygdom som strubekræft eller prostatakræft, hvor de fleste når at dø af anden årsag. Det er heller ikke fordi, det er mere synd for brystkræftpatienter end for alle de andre. Det er fordi, brystkræft er det største enkeltproblem og en stor omkostning for samfundet, at vi har valgt at støtte det.

For de ramte kvinder er det ofte starten på en ensom tur gennem angst, smerter og svære behandlinger, og det går alt for langsomt med at sænke dødeligheden.
Det skyldes til dels det simple faktum, at vi bliver stadig flere ældre. Og jo ældre man er, jo større risiko for brystkræft. Men alder forklarer ikke hele den høje dødelighed, og ej heller årsagen til sygdommen. Forskerne ved, at risikoen for at få brystkræft øges af en lang række faktorer; som børnefødsler, højt alkoholforbrug, natarbejde, hormonforbrug i overgangsalderen og ringe fysisk aktivitet. Men de reelle årsager til sygdommen kender man, trods årtiers forskning, endnu ikke.

Prøv at tænk på, at 1 ud af 8 kvinder i Spanien bliver ramt af brystkræft. Det er ret mange, ikke? Det er mødre, søstre, tanter, døtre, bedstemødre, kolleger og veninder. Hver 8. af de kvinder, du kender får, statistisk set, brystkræft. 

Afgørende, at Spanien har et landsdækkende screeningstilbud
Faktum er imidlertid, at jo før canceren opdages, jo større er overlevelsesmulighederne. Derfor er det altafgørende, at Spanien har et landsdækkende screeningstilbud for alle kvinder mellem 50 og 70 år, at forebyggende tiltag organiseres, så børn informeres om sund livsstil i skolen, at tilstrækkelige midler dirigeres hen de rigtige steder, så forskerne kan få arbejdsro til det, det hele handler om: nøglen til gåden om, hvorfor kvinder får brystkræft, hvordan man kan undgå det og ikke mindst hvordan man kurerer sygdommen.


En lyserød måned
Vores pink-projektgruppe (bestående af Jette og Mugge fra Norrbom Marketing, Torben fra Radio Solymar, Susan fra Boutique Daniella, Dan fra Golf & Vinos, Flemming fra CasaUna samt undertegnede) har brugt lang tid på at undersøge, hvordan vi hjælper bedst og mest målrettet lokalt her i Málaga provinsen. En hel konkret henvendelse fra den lokale AECC-afdeling i Fuengirola udmøntede sig i, at vi vil donere de første 6.800 euros, vi får ind, til et apparat, der kan afhjælpe de store gener, som lymfødemer giver brystoperede (bl.a. voldsomt hævede arme, smerter etc.). 
Det viser sig heldigvis, at Hospital Clínico Universitario Virgen de la Victoria i Málaga har et forskerhold, der koncentrerer kræfterne om at finde en metode, der kan dels målrette og dels skræddersy behandlingen til den enkelte kvinde. Og dermed fandt vi modtageren af de indsamlede midler, der overstiger de 6.800 euros.

På verdensplan lever, estimeret, 4,4 mio. kvinder med brystkræft lige nu.

Vi beder alle brystkræft-bevidste kvinder og deres mænd, fædre, brødre, fætre, kolleger og naboer om at hjælpe med indsamlingen, som foregår fra d. 1. til d. 31. oktober 2007.

Vi har allerede planlagt Pink Cup - en stor golfturnering d. 28/10 på Marbella Golf & Country Club (som har doneret banen og buggies på denne dag) og Pink Walkathon langs Paseo Marítimo i Fuengirola lørdag d. 27/10. Det hele kulminerer d. 31/10, hvor vi gerne skulle kunne overække en kæmpescheck til AECC under festlige former. Læs mere om arrangementerne på www.norrbom.com/pink - der løbende vil blive opdateret med events etc.

Hvordan kan du hjælpe?
Du kan hjælpe ved dels at deltage i ovenstående arrangementer, idet greenfee til golf, startafgift til walkathon etc. går ubeskåret går til Pink-projektet. Har du et firma, en butik, en restaurant eller andet erhverv, så læg hovedet i blød. Udover at sælge de lyserøde sløjfer, som er brystkræftmånedens symbol, samt indsamle penge fra dine kunder i indsamlingsbøtter, kan du også donere større beløb (læs om donationer, sløjfer, indsamlingsbøtter, fradragsregler etc. på www.norrbom.com/pink). Du kan træffe beslutning om at donere fx 1 euro for hver ny kunde, du får i oktober, give månedens drikkepenge til formålet, arrangere foredrag, sælge lyserøde blomster til "overpris", afholde loppemarked, auktioner, konkurrencer, tjek hos dine leverandører, om de har skabt særlige brystkræftmåned-produkter - ja, mulighederne er uendelige.

Uanset hvad du finder på og hvor mange penge, du samler ind - er dit bidrag guld værd for forskningen og vigtigst af alt er det en uvurderlig hjælp for brystcancerpatienterne og deres pårørende. Gør opmærksom på din donations-idé i dine oktober-annoncer, for på den måde at appellere til dine kunders hjælp.

Hvad får du ud af det?
Først og fremmest glæden ved at hjælpe, men også dejlige Pink-oplevelser, nye bekendtskaber, forretningsforbindelser, viden, et godt image som velgører og sidst men ikke mindst en stor tak fra AECC for at hjælpe dem et skridt videre i kampen mod brystkræft i Spanien - og tak for hjælpen med at rette opmærksomhed mod emnet, for det er den eneste måde, vi kan forebygge sygdommen på.

Vi skyder kampagnen i gang d. 1. oktober 2007, så skynd dig at at informere os om dine ideer og tiltag i forbindelse med projektet.

Med venlig hilsen

Helle Espensen

Norrbom Marketing S.L.
helle@norrbom.com  / 0034 952 58 15 53
2005 CASA:UNA Spain-Property